When the European Commission launched the landmark EU Green Deal in December 2019 it set out a bold plan for the continent to transition to a sustainable economic future. Described as “Europe’s man on the moon moment”, in broad brush strokes it outlined its ambition to be the world’s first carbon neutral continent by 2050.

Four years on and the road map outlined in the Green Deal has delivered significant change, and today, Europe undoubtedly leads the world in the transition to a low carbon, circular economy.

But as climate change accelerates and we inch ever closer to the 2050 deadline, one thing is clear – unlike the moon landing, Europe’s final destination is still unknown and if the Green Deal is to be an equally historic success, the devil will be in the detail.

WHAT IS THE EU TAXONOMY? HOW DOES IT LINK TO THE TRANSITION TO A CIRCULAR ECONOMY?

The EU Taxonomy, Europe’s sustainable finance framework, is the place to dig into that detail. It underpins the Green Deal by setting a standard for economic activities that can be classified as environmentally and socially sustainable. It includes the transition to the circular economy as one of its key objectives and could help to unlock the trillions in finance needed to make circularity mainstream.

A recent taxonomy policy development has circular economy enthusiasts talking, with new guidelines that set out criteria to determine whether certain economic activity makes a “substantial contribution to the transition to a circular economy” – a transition that could be worth €1.8 trillion to the EU economy by 2030.

FROM A SIDE NOTE TO A KEY THEME

What caught my attention is that product-as-a-service (PaaS) has re-emerged as a key theme for the EU and an important lever for achieving the circular transition.

In 2020, PaaS was given just a passing mention as part of the 35 actions set out in the Circular Economy Action Plan (a major building block of the EU Green Deal), but through this taxonomy update the EU has signalled that it will prioritise PaaS as a mechanism to achieve the circular economy and, crucially, give organisations the criteria they need to implement it successfully.

The new technical guidance defines product-as-a-service models as “providing customers with access to products through service models, which are either use-oriented services, where ownership remains with the provider and the product is leased, shared, rented or pooled; or result-oriented, where the payment is pre-defined and the agreed result is delivered (i.e. pay per service unit)” (pg. 67).

It goes on to list a range of manufactured product groups that fit the bill, including textiles, electronics, furniture, and more (pg.67). This alone is a welcome step towards acknowledging the breadth of possibility that PaaS models can deliver.

However, the list is far from exhaustive, with medical tech, agricultural machinery, construction equipment, and automotives all notable omissions. Most, if not all, manufacturing sectors are being transformed by digitalisation at a rapid and increasing rate, meaning products become obsolete overnight and extracting the maximum value from resources, via circular models like PaaS, is paramount. The guidance will surely be broadened in future updates to capture the endless opportunities that as-a-service models can offer a multitude of industries.

The guidelines also set out criteria PaaS models must meet to be considered to be making a substantial contribution to the circular economy. First and foremost, the activity must “provide the customer with access to, and use of product(s), while ensuring that the ownership remains with the company providing this service, such as a manufacturer, specialist or retailer” (pg. 67).

THE LEASING INDUSTRY’S ROLE IN CIRCULAR TRANSITION

This is a call to arms for the leasing industry, which has an important role to play in helping organisations to implement systems that aid the circular transition. There is an opportunity here for lessors to build on our expertise in offering customers residual value pricing on assets (which inherently fosters the preservation of assets and their value) to offer a broad range of services covering the full lifecycle of an asset from asset management tools to data analysis to in-life maintenance support and sustainable end-of-life disposal.

Interestingly, the guidance also states that both a longer useful economic life through, for example, repair/refurbishment, and greater usage intensity (i.e. ride share services) are positive outcomes to be derived from PaaS models that will promote the transition to the circular economy (pg. 68). Clearly, the results for each of these approaches is very different because the more intensely a product is used, usually the shorter its life will be.

This is a powerful motivation for organisations to move away from traditional ownership models and work with lessors, who advocate for an optimum life of an asset rather than sweating an asset beyond its useful life, resulting in low value components with little opportunity for reuse. When managed properly, assets can deliver maximum value for organisations in their first lifecycle, be sustainably and securely refurbished and go on to fuel the second-hand market with high-quality products. These are the hallmarks of a truly circular economy.

Only three years after PaaS was just a side note in the EU Green Deal, it is now explicitly included in EU taxonomy, which is a hugely positive step forward. There’s still lots to do to create a framework that supports a truly circular economy and give investors and businesses the tools they need to implement circular solutions.

Setting these parameters will help the EU scale up sustainable investment, prevent greenwashing, and support organisations to transition to a more sustainable, future-proof way of doing business. Get this detail right and the sky really is the limit.

Der er ingen tvivl om, at 2023 har været et år præget af evaluering og genovervejelse for de fleste virksomheder. Det globale forretningsmiljø ændrer sig hurtigt, med stigende energipriser, forstyrrelser i forsyningskæderne og inflation, som konstant tvinger organisationer til at tilpasse sig og være på forkant.

Alt i alt har dette gjort erhvervslivet stærkere, mere fleksibelt og mere effektivt. Vi er blevet bedre til at vurdere, hvad der skaber værdi og hvad der ikke gør.

Både forbrugere og virksomheder vil gå ind i 2024 med en vis forsigtighed, men jeg håber, at det nye år også bringer en forsigtig optimisme. Nogle gange er det netop de største udfordringer, der fører til de mest betydningsfulde forandringer. Det ser vi tydeligt i den fremgang, der sker mod en lavemissions- og cirkulær økonomi – en udvikling, der heldigvis intensiveres både på trods af og på grund af økonomiske udfordringer.

Dette alene bør give os grund til håb. Så hvordan fastholder vi momentum, og hvilke muligheder kan ligge foran os i de næste 12 måneder?

GEOPOLITISKE USIKKERHEDER ACCELERERER SKIFTET MOD REN ENERGI

Konflikterne i Rusland og Mellemøsten har haft katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker og skabt alvorlige udfordringer i den globale økonomi.

Samtidig har disse kriser sat fokus på nødvendigheden af alternative energikilder. Energiresiliens og uafhængighed er blevet en topprioritet for regeringer og EU, som arbejder intensivt på at sikre forsyninger og fremskynde overgangen til grøn energi.

Overgangen til grøn energi er ikke længere blot en økologisk nødvendighed – den er også en økonomisk nødvendighed. Efterspørgslen efter infrastruktur til ren energi er stigende, og den finansierede mængde af energiproducerende udstyr nåede sidste år op på 1 milliard euro, ifølge de seneste data fra Leaseurope.

Leasingsektoren vil få en vigtig og voksende rolle i at muliggøre indførelsen af ren energiteknologi og -infrastruktur ved at sikre, at det er et tilgængeligt og bæredygtigt alternativ til status quo. Det vil kræve fleksibilitet og innovation fra udlejerne, som skal finde løsninger til at finansiere nye aktivklasser og tilbyde kunderne værdiskabende tjenester som en del af disse aftaler. Det vil bidrage til skiftet fra traditionelt kontantejerskab til en servicebaseret, cirkulær tilgang til forvaltning af aktiver.

ØGET PRODUCENTANSVAR STYRKER DET SEKUNDÆRE MARKED

EU’s regulering stiller i stigende grad krav til producenter om at tage ansvar for deres produkter gennem hele livscyklussen, også længe efter de har forladt fabrikkerne. Dette er en udfordring for producenterne, da de nu også skal være ansvarlige for produkternes end-of-life. Dog fremmer lovgivningen også nye forretningsmodeller som Product-as-a-Service (PaaS).

Når en producent bevarer ejerskabet af sit produkt gennem hele livscyklussen, kan den få en meget dybere forståelse af dets komponenter, slid og restværdien af de brugte varer. Skiftet til en servicebaseret tilgang giver også producenterne mulighed for at udvikle nye indtægtsstrømme ved at tilbyde kunderne værdifulde tjenester i forskellige faser af livscyklussen – fra digital forvaltning af aktiver til dataindsigt og bæredygtig og sikker bortskaffelse af aktiver.

Vi oplever nu en stigende efterspørgsel fra leverandører, der ønsker at sikre aktiver i slutningen af deres levetid, samt ønsker at investere i renoverede og genanvendte aktiver. Det giver producenterne mulighed for at reagere på kundernes øgede efterspørgsel efter brugte eller renoverede aktiver, der skal udgøre en obligatorisk procentdel af buddene som led i ESG-tilpassede indkøbsprocesser, overholdelse af lovgivningen og budgetovervejelser.

Leasingselskaber kan spille en vigtig rolle i udviklingen af PaaS-modeller ved at samarbejde med leverandørpartnere for at sikre, at ansvaret for aktiverne bevares i hele livscyklussen, samt at tjenester, der fremmer genbrug, integreres i produktudbuddet. Samarbejdet sikrer ligeledes at kunderne støttes i at anvende principperne for den cirkulære økonomi i hele deres virksomhed.

DIGITAL OMSTILLING ER I FOKUS, NÅR ORGANISATIONER REDUCERER OMKOSTNINGER

Teknologi har været et centralt tema i 2023, og trods de globale usikkerheder, har vi dette år set en robust efterspørgsel for forretningsudstyr, særligt investeringer, der er centrale for forretningsdriften.

Virksomhederne træffer nu strategiske beslutninger baseret på, hvor kritiske investeringerne er for væksten, og teknologi er en klar drivkraft for både effektivitet og konkurrenceevne.

Fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) vil uden tvivl fortsætte i 2024. For leasingsektoren skaber det nye, spændende muligheder for at forbedre kundeoplevelsen ved at fremskynde transaktioner som kreditgodkendelser og gøre sporing af svindel mere pålideligt og konsekvent.

Samtidig kan leasing understøtte virksomhedernes digitalisering ved at reducere de indledende omkostninger og gøre teknologiinvesteringer lettere at håndtere. I dag kommer omstillinger i mange former, men den digitale omstilling vil være afgørende for at støtte organisationen i at vokse bæredygtigt.

Leasingbranchen spiller igen og igen en central rolle, der hjælper virksomheder med at fremtidssikre deres forretning og bidrage til en bedrefremtid.

Vi står over for en unik mulighed for at skabe endnu større værdi, og jeg tror det kalder på en forsigtigoptimisme.

Isabelle Loc, Administrerende direktør, BNP Paribas Leasing Solutions