Øg dit potentiale for vækst
Vi hjælper dig med at tage dit salg til nye højder, forbedre kundetilfredsheden og understøtte dine bæredygtighedsmål.
BNP Paribas Leasing Solutions, den europæiske leder inden for finansiering af professionelt udstyr, annoncerer udnævnelsen af Andrey Maramzine som Chief Sustainability Officer med virkning fra den 2. maj 2022. I sin nye rolle indtræder Andrey i BNP Paribas Leasing Solutions’ direktion og vil referere til Isabelle Loc, CEO for BNP Paribas Leasing Solutions.
Som CSO vil Andrey få ansvaret for at opbygge, implementere og fremme BNP Paribas Leasing Solutions’ bæredygtighedsstrategi. Hans mission bliver at accelerere og strømline de eksisterende bæredygtighedsinitiativer, samtidig med at han udvikler yderligere strukturelle tiltag i samarbejde med interne og eksterne interessenter.
“At integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretning og støtte vores kunder og partnere i deres energiomstilling samt øge deres positive indvirkning er en topprioritet for BNP Paribas-koncernen og BNP Paribas Leasing Solutions. Oprettelsen af CSO-rollen vidner om den strategiske betydning for vores virksomhed, og med Andrey ved roret, vil vi kunne accelerere vores ambitioner takket være hans lederskab og kompetencer,” udtaler Isabelle Loc, CEO for BNP Paribas Leasing Solutions.
Andrey kom første gang til BNP Paribas i 2005. Siden november 2018 har han været Equity and Investment Financial Analyst med ESG-ekspertise i Economics and Strategy-forskningsafdelingen hos CIB Global Markets. Han er fast medlem af French Society of Financial Analysts (SFAF) og er Certified ESG Analyst (CESGA) fra European Federation of Financial Analysts Societies. Derudover har han opnået CFA Certificate in ESG Investing fra CFA Institute.
Andrey er uddannet fra HEC Paris og Sciences-Po Paris.